Østre Borgerdyd Gymnasium
KontaktPrintLoginsitemap

Frokostuniversitetet

Østre Borgerdyd Frokostuniversitet afholder forelæsning hver anden fredag i frokostpausen fra 11.20-11.45 om alt fra romerske juletraditioner til mennesket som egoistisk væsen.

 

Kultiveret samvær 

Paul Fischer: Tivoli (1890)

 

Forelæsningerne er åbne for både elever og lærere ved Østre Borgerdyd Gymnasium, og forelæserne er som regel en af skolens lærere eller elever, der præsenterer en (tvær)faglig problemstilling eller blot et emne, en sag, et spørgsmål, som forelæseren brænder efter at indvie andre i. Undertiden gæstes frokostuniversitetet også af forelæsere udefra, f.eks. fra universiteterne i København og Aarhus.

 

Forelæserne får ikke penge for at tale, og tilhørerne ikke 'krydser' for at komme. Det er alene lysten og modet til at vide mere, der driver værket.

 

Sapere aude! som oplysningsfilosoffen Kant sagde: 'Vov at vide!'

 

Vel mødt!


Opdateret 30.11.2009 / af Jens Refslund Poulsen
Se også

Verdens skabelse - i ny forbedret udgave!
Frokostuniversitetet: Sognepræst og feltpræst Andreas Christensen forelæser fredag d. 4. december kl. 11.20 i elevrummet om alternative oversættelser af skabelsesberetningen
Forelæsere søges!
Går du med en 'professor' i maven? Eller kunne du bare godt tænke dig fortælle elever og lærere på ØBs Frokostuniversitet om et emne, du interesserer dig for? Så kom ud af busken, og send en mail til JR. Du kan læse mere om Frokostuniversitetet her.
Frokostuniversitetet har fået sit motto

Fredag d. 22. september 2006 blev vinderen af motto-konkurrencen kåret. Vinderen blev lektor Nanna Roe Nissen med forslaget Non in solo pane vivit homo, 'Mennesket lever ikke af brød alene'.

Brænder du for et emne?

og har du lyst til at dele din viden med andre på Østre Borgerdyd i forbindelse med Frokostuniversitetet, så send en mail om det til oeb@borgerdyd.dk og skriv 'Frokostuniversitetet' i emne-linjen. Du vil herefter blive kontaktet af Jens Refslund Poulsen.

Åndelig føde til frokost

1.sep. havde Frokostuniversitetet besøg af Berlingske Tidende. Du kan læse artiklen, hvis du registrer dig som bruger på Berlingske Tidende.

Østre Borgerdyd Gymnasium . Stockholmsgade 59 . 2100 Kbh. Ø . Tel 3542 6020 . E-mail: oeb@borgerdyd.dk